Pils verden

Kategoriarkiv: Daniel

tirsdag, november 24, 2015

Drillenissen 2015..

Igen i år har vi fået besøg af vores listige lille drillenisse. Daniel var igår på jagt i haven, på jagt efter nissespor.. Han mente bestemt at den havde været i vores pindsvinehus, og kom spurtende ind og lagde rosiner ud i køkkenet for at lokke den frem. Naturligvis var der på mystisk vis dukket en lille nissedør op til morgen, og sørme om ikke rosinpakken var blevet tryllet bittelille.

God for-jul..

onsdag, juli 1, 2015

Nye lamper til en stor dreng..

Vores største dreng havde for en god uges tid siden fødselsdag.. 6 år blev han. Når man er så stor er det vist på tide at man får sig en større seng og opdatering af værelset. Han ønskede sig noget der var sejt, og fik blandt andet en køjeseng med skrivebord og det hele. Når man sidder ved et skrivebord skal der gerne lys til, så man kan se hvad man sidder og laver. I sengen synes jeg også det er rart med lys hvis man skal læse eller op om natten.. vi kan jo ikke have at han falder ned. Jeg synes at det kan være ret svært at finde lamper til større børn der ikke er for barnlige, det gider man nemlig ikke når man er 6 år.

Bekko har været så søde at sponsorere et par lamper til Daniels værelse, de er begge ret seje og Daniel er helt vild glad for dem. De kan klipses på rundt omkring og derfor flyttes efter behov.. det er sørme smart.

 

På hjemmesiden har de rigtig mange fine lamper til gode priser, og hvis vi selv skal have en ny lampe vil jeg helt klart kigge derinde igen.

Indlægget er sponseret, billeder, ord og meninger er helt mine egne.

torsdag, april 3, 2014

Nu uden mandler..

Daniel har altid været en dreng der snorker.. MEGET!! Han har også altid været lang tid om at spise, og ikke spist ret meget, han har ofte klaget over ondt i halsen.. så sidst han var til tjek hos ørelægen fik vi ham til at kigge i Daniel´s hals, han blev indstillet til tjek om evt fjernelse af mandler. Det korte af det lange er, at Daniel fik fjernet sine mandler for knap 3 uger siden, og det er SÅ godt! Drengen snorker stort set ikke mere og sover dermed bedre. Han spiser mere (når menuen altså passer herren), og er faktisk også mere glad. Han sagde forleden dag selv: Mor mit ansigt smiler meget mere nu, jeg er slet ikke så sur mere. Det er for pokker da fantastisk! Han har ganske simpelt nok fået mere overskud fordi han sover bedre.. vil nu ikke sige at han aldrig er sur mere, Daniel er en herre med egne meninger, og udtrykker dem gerne under stort drama, men hjulpet det har det..

Han har klaret operationen og tiden derefter rigtig, rigtig flot. Der var ikke ret meget piveri.. der er mere tuderi ved en hudafskrabning vil jeg sige. Han ville dog gerne vide hvorfor lægen havde sådan et dumt job hvor han skulle være ond ved børn.. Han fik spist rigtig mange is de første dage, der skal jo være nogen fordele ved sådan noget..

 

tirsdag, november 26, 2013

Smukke børn..

Jeg synes som de fleste mødre, at mine børn er helt fantastiske og meget smukke.. for det meste da.. og derfor er en stor del af den kunst vi har på væggene også store som små billeder af disse vidundre.

Jeg har en plan om at jeg vil lave en stor billedvæg med store billeder i vores køkken/alrum, hvor der er loft til kip og derfor meget højt til loftet. Jeg har en ide om at det skal være ene sort hvid billeder (-og en stor del af dem ender nok med at blive af børnene) på lærreder i forskellige størrelser. Tænker at jeg nok hellere må bestille billederne lidt af gangen, ellers bliver det nok en dyr affære, så jeg har været inde hos Sumopix.dk og bestille det første billede ud af mange til min væg. Det er en super-nem hjemmeside at finde rundt på, og selve det at lave billedet er så simpelt at alle kan følge med. Priserne er rigtig gode, og for enhver pengepung.

Jeg bestilte det her billede her:

20131126-192701.jpg

Jeg synes billedet er rigtig fint og meget skarpt, når man endda tænker på at det var et jeg kopierede fra min Facebookprofil og satte ind. Det blev sendt samme dag jeg bestilte, og blev leveret dagen efter. Det kan man da kalde hurtig ekspedition.

Nu hænger billedet helt alene i stuen, men jeg skal helt sikkert ind og bestille flere billeder til min væg.. og måske til andre.. måske det var en god julegaveide?

torsdag, november 14, 2013

Williams strik..

Jeg har jo i laaaang tid strikket på en efterårssweather til William, så det er på høje tid at jeg nu.. ENDELIG.. kan sige at den er færdig, som i helt færdig!! At der så et eller andet sted er gået noget galt med hensyn til størrlesen er jo en helt anden sag, for i stedet for at lune William kommer den nu til at lune Daniel. Jeg startede med at stikke en lille størrelse, da jeg så trævlede den op for at strikke striber i stedet for prikker, synes jeg at den så en smule lille ud, så jeg bestemte mig for at strikke den nummeret større.. Så fra at være en smule lille til en 1 årig, passer den nu en 4 årig??

Blusen er blevet helt fint synes jeg, jeg kan godt lide detaljen med at den er lidt længere bag på end foran. Dog tror jeg at jeg vil sy et gjordbånd på indersiden i knapåbningen, ellers tror jeg godt han kan få trukket for meget i den når han tager den af og på.

Mønsteret er oprndeligt fra en Oslo anorak, hvor jeg har lavet en hel del ændringer.

Undskylder for de lidt slørede billeder.. kaster skylden på årstiden..

Hav en god dag..

Side 1 af 121234510Sidste »

Facebook

Bloglovin

Follow on Bloglovin

Antal besøgende

Om mig..

Jeg er en pige fra 78, hedder i virkeligheden Berit, bor i Horsens med min dejlige kæreste Ole, vi har sønnerne Daniel fra juni 09 og William fra juli 12. Multiblogger og multikunstner, er til liberty, kernelæder og hjemmestrik og så øver jeg mig i at sy.. Dagdrømmer, fintænker og arbejder som ingeniør. Her skriver jeg om godt og blandet og lige hvad der falder mig ind.

Mailadresse

fristed@live.dk