Pils verden

Kategoriarkiv: Blomsterkager

søndag, marts 20, 2011

Forårsblomster..

Så er der igen blevet bagt kage i det lille hjem (er det mig eller spiser de utroligt meget kage i min omgangskreds?)
Denne gang var kagen til min mormor der fylder 75 på torsdag..
Tillykke søde, rare mormor :-)
Kagen er en gulerodskage smurt op med chokolade frosting og pyntet med fondant.
Jeg synes årstiden og anledningen passede til en omgang forårsblomster.


Jeg har de sidste par dage fået færdiggjort endnu en anorak, men mere om den på et senere tidspunkt..
NYD DAGEN..
fredag, november 12, 2010

Søsters fødselsdagskage..

Her er et lidt forsinket indslag om mit bidrag til min søsters fødselsdagskagebord. Har forsøgt mig lidt ud i glasurens verden, synes ikke selv det er gået så godt, men øvelse gør jo som sagt mester. Meeen den smagte saft susme godt! Den indeholdt squashkage og chokoladekage smurt op med UCF mmmmhhhhh… og fødselsdagsbarnet blev glad, det erjo hovedsagen..

Hav en fantastisk dag og weekend..
mandag, september 13, 2010

Den lille kage-bager..

Puuha, sikke en weekend, jeg havde sagt ja til at lave hele 3 kager, den ene godt nok lille, men alligevel.. Men hvad, de blev lavet, og det blev et nogenlunde OK resultat.

Den første kage var en 3D-kage/dåbskage, til et hold venners barnedåb. Den skulle ligne en barnevogn med en baby og bamse under et tæppe.
Indholdet var lyse bunde med et lag jordbærmousse og et lag tobleronemousse, smurt op med UCF. Håndtaget og hjulene var lakrids. Kagen drillede noget da den skulle pyntes, det er ikke nemt at overtrække en kage med MMF nedefra og op skal det siges%#¤”&¤#


Næste kage var bare en lille kage, jeg havde lovet at tage med til eftermiddagskaffe hos nogle venner igår. Der var brugt resterne af det pynt og fondant jeg havde brugt til nogen af ugens andre kager. Indholdet var chokoladedrømmekage og den var smurt op med UCF og pyntet med MMF.

Sidste kage i rækken var endnu en dåbskage, til min kammerat Klaus, som har fået en datter.
Kagen indeholder lyse bunde, et lag jordbærmousse med asti, hakket mørk chokolade og friske jordbær, og et lag tobleronemousse. Kagen blev smurt op med UCF og pyntet med MMF.

Nu er kagerne lavet, afleverede og spist.. det var god træning, men det var sgu lidt hårdt, jeg havde jo også andre ting jeg skulle lave i weekenden, så for fremtiden tror jeg, jeg (måske) prøver at begrænse mig lidt i hvad jeg siger ja til.
Ellers en rigtig god weekend, med besøg hos gode venner, og dejlig mad..
Hav en fantastisk mandag..

torsdag, september 9, 2010

Blomsterflor og risotto..

Dagens projekt var igår kage til min kollega Brita, det blev til en banankage smurt op med UCF og pyntet som en træbalje fyldt med blomster. Det gik egentlig meget godt, når man tænker på hvor lidt tid jeg havde. Selvfølgelig kunne den have været bedre, men jeg er jo stadig under træning.. Brita blev rigtig glad, og det er jo hovedsagen:-)

Aftensmaden bestod igår af endnu et førstegangsforsøg på en ret, nemlig Risotto.
Det var forholdsvis nemt at lave, og smagte efter min mening rigtig godt, selv manden og lille Speedy spiste det uden at beklage sig (Daniel er nu ikke kræsen, men det kan Ole nu godt være lidt med nye retter). Så jeg deler opskriften.. vær så artig:
Risotto med kylling, champignons og tomat (4 pers.):
4 kyllingefileter
½-1 bakke champignons
lidt olivenolie
2 små løg
1-2 fed hvidløg
5 dl risottoris (el. grødris)
2 dl hvidvin
1-1,5 l fond (el. vand + boullionterninger)
en god håndfuld revet ost
10 cherrytomater i halve
1 bundt hakket persille
citron, salt, peber

Steg kylling i tern, tilsæt efter lidt tid champignons og steg med. Tag blandingen op af gryden, tilsæt løg i tern og presset hvidløg, steg til det har taget farve. Tilsæt risottoris og hvidvin, lad risene suge vinen lidt, tilsæt derefter fond en dl af gangen efterhånden som risene har suget det, husk at røre ofte, det må ikke koge tørt, men skal hele tiden være “fugtigt”. Når risene er møre tilsættes kyllingeblandingen igen, sammen med tomater. Retten smages til med salt peber og en smule citronsaft. Når retten serveres tilsættes revet ost og persille.

Velbekomme..
mandag, august 23, 2010

Blomsterkage..

Kagen til mandens fødselsdag blev 2 chokoladekagebunde, 1 lys bund, limemousse og hvid tobleronemousse. Jeg havde overtrukket kagen med chokoladeMMF, det var såmænd også rigtig fint, det klistrede ikke så meget, og smagte af chokolade, men det var meget elastisk, og trak sig nogen sammen igen, når man rullede det ud.

Prøvede at bruge palmin smørcreme for første gang, var ikke helt tilfreds med det færdige resultat, da jeg synes laget af smørcreme var blevet for tykt, så den var noget vammel.. ØV!

Facebook

Bloglovin

Follow on Bloglovin

Antal besøgende

Om mig..

Jeg er en pige fra 78, hedder i virkeligheden Berit, bor i Horsens med min dejlige kæreste Ole, vi har sønnerne Daniel fra juni 09 og William fra juli 12. Multiblogger og multikunstner, er til liberty, kernelæder og hjemmestrik og så øver jeg mig i at sy.. Dagdrømmer, fintænker og arbejder som ingeniør. Her skriver jeg om godt og blandet og lige hvad der falder mig ind.

Mailadresse

fristed@live.dk